Logo

Året 2005.
Udlæg med åbningsmatch i Fredensborg, efterfulgt af match på Kalundborg og herefter blev den nye bane i Skovbo afprøvet.

Weekend matchen i august var flot arrangeret med ophold ved Flensborg Fjord og spil på Sønder Jylland og Benniksgaard.
Flere havde valgt at brænde Haderslevs bane af om fredagen som lidt opvarmning.
Indkvarteringen på Lejrskolen i Bække gav mulighed for separate værelser til par og sovesal til herre-singlerne. Ina måtte leve med at have vagthavendes lærers værelse og de dermed forbundne forpligtigelser.
Vi måtte undvære Else`s opskrift på Græsk Farsbrød, men til gengæld fik vi leveret glimrende mad fra Den Gamle Kro i Gråsten . Fredag aften havde arrangørerne hver især forarbejdet en ” Ingrids Kalkunret ” til stor tilfredshed for de spisende medlemmer. Der måtte varmes op til Hans Henrik, som tilsyneladende havde valgt en større turist tur rundt i området.
Efter næsten 10 år fik Henning vittigheden ” Om den med geden ” færdigfortalt og der blev digtet vers til en ny sang, som blev afsunget af hvert hold under behørige kommentarer fra resten af forsamlingen. Igen blev der fortalt de samme gamle historier, som tilsyneladende bliver bedre år for år.

Matchsæsonen blev afsluttet på Møn på en helt fremragende efterårsdag.
Efterårsmatchen på Fredensborg, og i den forbindelse blev afholdt den første ekstraordinære generalforsamling i klubbens historie. Dette skete på bestyrelsens initiativ, idet der ønskedes ændringer til bøderegulativet, men det kom der ikke meget udaf.

Den ordinære generalforsamling var atter – sammen med julematchen – henlagt til Mølleåen , hvor Grete & Leif fik afprøvet medlemmernes evne til at optræde i ” Gæt og Grimasser ”.

Klubmester 2005: Sigrid
Højeste gennemsnit 2005: Ole
Flotteste jule hat: Else &Sigrid ( delt )