Logo

Året 1990.
I løbet af efteråret 1990 blev det klart på diverse interne møder i Rockwool, at der var flere medarbejdere, som var begyndt at snuse til golfspillet.
På et møde imellem Birgit R. og Flemming, hvor der blev drøftet personalemæssige forhold kom samtalen atter ind på golf, og det blev aftalt at undersøge hvor mange aktive goldspillere der fandtes i virksomheden og om der kunne startes en golfafdeling under Rockwool Idrætsforening.
Som sagt så gjort. Den 1. december 1990 blev indkaldt til orienteringsmøde i de daværende træskure, der tjente som klubhus for Golfklubben Hedeland. 10 – 12 interesserede medarbejdere mødte op og det blev besluttet at starte en afdeling op med Birgit R. som formand.